Billetter til Le Classique i 2025/2026
Du søger billetter til Le Classique. Det er en opgave, som kræver forberedelse. Kampene mellem Paris Saint-Germain og Olympique Marseille er Frankrigs største derby, og billetterne bliver udsolgt hurtigt. Denne guide giver dig de nødvendige oplysninger om billetkøb til både hjemme- og udebaneafsnit på Parc des Princes og Stade Vélodrome.
Billetter til Le Classique på Parc des Princes
Du køber billetter til Le Classique på Parc des Princes via Paris Saint-Germains officielle billetsalg. Platformen hedder Ticketplace og er integreret i klubbens hjemmeside. Her opretter du en brugerprofil for at få adgang til salget.
Klubben frigiver billetter i flere faser. Først får sæsonkortholdere adgang. Derefter følger medlemmer af de officielle fanklubber, som MyParis. Først til sidst åbner et eventuelt offentligt salg. Til en kamp som Le Classique når billetterne sjældent til det offentlige salg. Salget starter typisk 3-4 uger før kampdatoen.
Priserne for billetter til Le Classique starter typisk omkring 100-150 euro for de billigste pladser bag målet. Prisen stiger markant for pladser på langsiderne og kan nå op på flere hundrede euro. Disse priser gælder for billetter købt direkte fra klubben i det primære salg.
Det er ekstremt svært at skaffe billetter til Le Classique på egen hånd gennem det primære salg. Efterspørgslen overstiger udbuddet mange gange, og prioritetssalget til sæsonkortholdere og medlemmer tømmer næsten altid stadion. Din bedste mulighed er derfor PSGs officielle gensalgsplatform, Ticketplace. Her sælger sæsonkortholdere, som er forhindret i at komme, deres pladser. Priserne på Ticketplace fastsættes af sælgeren og er ofte højere end den oprindelige pris. Udbuddet varierer konstant helt op til kampdagen.
Officielt PSG-billetsalg: billetterie.psg.fr/en
Billetter til Le Classique på Stade Vélodrome
Du køber billetter til Le Classique på Stade Vélodrome via Olympique Marseilles officielle billetsalg. Platformen er en del af klubbens hjemmeside. Her opretter du en brugerprofil for at få adgang til salget.
Salget foregår i etaper. Sæsonkortholdere har førsteret. Derefter får medlemmer af loyalitetsprogrammer som ‘Peuple Bleu&Blanc’ mulighed for at købe. Et eventuelt offentligt salg åbner til sidst, men til Le Classique når billetterne sjældent denne fase. Salgsstarten ligger typisk 3-4 uger før kampen.
Priserne for billetter til Le Classique på Stade Vélodrome starter omkring 80-100 euro. Dette gælder for pladser i endetribunerne, Virage Nord og Virage Sud. Priserne for pladser på langsiderne, tribunes Ganay og Jean-Bouin, er væsentligt højere og når op på flere hundrede euro. Priserne er for billetter købt direkte fra klubben.
Det er meget vanskeligt at skaffe billetter til Le Classique på Stade Vélodrome på egen hånd. Stadion har en kapacitet på over 67.000, men efterspørgslen fra lokale fans og sæsonkortholdere er enorm. Din bedste mulighed er klubbens officielle gensalgsplatform. Her sælger sæsonkortholdere deres pladser, hvis de er forhindrede. Priserne på gensalgsplatformen er dynamiske og fastsættes af sælgerne, hvilket ofte betyder en højere pris end den oprindelige. Udbuddet på platformen ændrer sig løbende frem mod kampdagen.
Officielt Olympique Marseille-billetsalg: billetterie.om.fr
Fodboldrejser til Le Classique
Den primære fordel ved en fodboldrejse er den garanterede kampbillet. Du undgår den usikre proces med at skaffe billetter gennem klubbernes officielle salgskanaler, hvor efterspørgslen er ekstrem. Rejsebureauet har sikret sig billetterne på forhånd. Du køber en pakke, og din adgang til Le Classique er sikret.
En fodboldrejse er en samlet pakke. Den inkluderer typisk kampbillet og hotelophold. Nogle pakker inkluderer også flybilletter. Du foretager én samlet betaling og modtager alle nødvendige rejsedokumenter fra én leverandør. Det fjerner behovet for at koordinere separate bookinger af fly, hotel og kampbillet. Hotellerne er ofte udvalgt af bureauet for deres placering i forhold til stadion eller byens centrum.
Du opnår en høj grad af sikkerhed ved at købe gennem et dansk rejsebureau. Bureauet er medlem af Rejsegarantifonden, hvilket beskytter din betaling i tilfælde af konkurs. Du er også garanteret en ægte billet og undgår risikoen for svindel på uofficielle gensalgsplatforme. Alle aftaler indgås på dansk og er underlagt dansk lovgivning.
Rejsebureauet garanterer, at I sidder sammen på stadion, hvis I rejser som en gruppe. Dette er en service, som er svær at opnå ved selvstændigt billetkøb på gensalgsmarkeder. Du får desuden adgang til bureauets viden om destinationen, transport til stadion og praktiske informationer om kampdagen. Al kommunikation foregår på dansk.
Sammenlign priser på fodboldrejser og billetter til Le Classique fra flere danske rejsebureauer.
Seneste Le Classique
1 - 0
Paris Saint Germain3 - 1Marseille0 - 3Paris Saint Germain0 - 2Paris Saint Germain4 - 0Marseille0 - 3Paris Saint Germain2 - 1Paris Saint Germain1 - 0Marseille2 - 1Marseille0 - 0Paris Saint GermainKommende Le Classique i 2025/2026
vsMarseille
De største Le Classique-kampe
18. december 1992: Olympique Marseille – PSG 1-0
Optakten til kampen i december 1992 var præget af en ekstremt anspændt atmosfære. Olympique Marseille var den ubestridte magtfaktor i fransk fodbold, regerende mestre og på vej mod deres femte titel i træk samt en senere triumf i Champions League. PSG var derimod den nye, ambitiøse udfordrer, som siden tv-stationen Canal+’s overtagelse i 1991 havde investeret massivt i spillere som George Weah, David Ginola og Valdo for at vælte Marseille af tronen. Marseilles karismatiske og kontroversielle præsident, Bernard Tapie, var mester i psykologisk krigsførelse og havde i ugerne op til kampen offentligt betvivlet parisernes mentalitet og hårdhed. Dette skabte en fortælling om det hårdføre, arbejderklasseprægede Marseille mod de forkælede og bløde stjerner fra hovedstaden.
Selve kampen på et kogende Stade Vélodrome er gået over i historien for sin ekstreme voldelighed, hvilket gav den tilnavnet ‘Slagterkampen’ (La Boucherie). Fra første fløjt blev der gået til stålet med en brutalitet, der sjældent var set. Det mest ikoniske øjeblik var Marseille-backen Éric Di Mecos berygtede tackling på PSG’s Jocelyn Angloma, men det var blot én af utallige voldsomme dueller. Dommer Joël Quiniou var på en umulig opgave og endte med at dømme over 50 frispark i en kamp, hvor det fodboldmæssige kom i anden række. Det var en fysisk magtdemonstration, hvor formålet syntes at være at intimidere modstanderen. Midt i kaosset lykkedes det Marseilles kroatiske angriber, Alen Bokšić, at score kampens enlige mål på et hovedstød, hvilket sikrede hjemmeholdet sejren.
Kampens betydning for Le Classique kan ikke overvurderes. Den cementerede fjendskabet og etablerede en ny standard for had og intensitet mellem de to klubber og deres fans. For Marseille var det en bekræftelse af deres selvbillede som Frankrigs stærkeste og hårdeste hold. For PSG var det en bitter lektion i, hvad der krævedes for at konkurrere på Marseilles niveau. Kampen i 1992 transformerede rivaliseringen fra at være en sportslig konkurrence til at blive en indædt kulturkamp mellem nord og syd, hovedstad og provins. Den voldelige tone, der blev slået an denne aften, kom til at definere Le Classique i årtier fremover og står stadig som det ultimative symbol på fjendskabets dybde.
9. marts 2003: Olympique Marseille – PSG 0-3
Kampen den 9. marts 2003 på et kogende Stade Vélodrome fandt sted i en sæson, hvor magtbalancen var tippet til Marseilles fordel. Mens PSG under Luis Fernandez leverede en ustabil sæson i midten af tabellen, kæmpede Olympique Marseille med i toppen af Ligue 1 og var en seriøs kandidat til mesterskabet. Forventningerne var derfor enorme hos hjemmepublikummet, der forventede en sejr over ærkerivalerne for at styrke deres titelambitioner. Men på PSG’s hold var en brasiliansk verdensmester ved navn Ronaldinho, som denne aften skulle levere en af de mest mindeværdige individuelle præstationer i Le Classiques historie.
Fra første fløjt var Ronaldinho i et spillehumør, der fuldstændig overskyggede kampens betydning for tabellen. Hans første mål var ren magi. Efter 28 minutter modtog han bolden, accelererede og ydmygede forsvarsspilleren Daniel Van Buyten med en elegant dribling, før han koldblodigt placerede bolden i nettet bag en chanceløs Vedran Runje. Målet sendte chokbølger gennem Vélodrome. I anden halvleg cementerede han sin status som kampens ubestridte konge, da han med et perfekt skruet frispark gjorde det til 2-0. Den totale parisiske triumf blev fuldendt, da Jérôme Leroy scorede til 3-0, men det var Ronaldinhos aften. Han var ikke blot målscorer; han var arkitekten, der med sin teknik, sit overblik og sin spilleglæde skilte Marseille-holdet ad.
Resultatet var mere end blot et nederlag for Marseille; det var en dyb ydmygelse på egen bane, der samtidig var et alvorligt slag for deres mesterskabsdrømme. For PSG og deres fans blev sejren et ikonisk øjeblik i rivaliseringens historie – et bevis på, at selv i en svær sæson kunne individuel genialitet afgøre Le Classique. Kampen står i dag som Ronaldinhos mesterværk i PSG-trøjen, en præstation, der ikke alene sikrede en historisk sejr over ærkerivalen, men også fungerede som en forsmag på den globale superstjerne, han kort efter skulle blive i FC Barcelona. For mange PSG-tilhængere er netop denne kamp indbegrebet af Ronaldinhos magi og et af de stolteste øjeblikke i klubbens historie.
29. april 2006: PSG – Olympique Marseille 2-1
Coupe de France-finalen den 29. april 2006 på Stade de France markerede et historisk øjeblik i rivaliseringen, da det var første gang, de to ærkerivaler mødtes i en afgørende finale om et nationalt trofæ. Konteksten for kampen gjorde opgøret endnu mere ladet. PSG havde gennemlevet en katastrofal ligasæson, hvor de længe kæmpede mod nedrykning og endte på en skuffende 9. plads. Omvendt havde Olympique Marseille, anført af stjerner som Franck Ribéry og Mamadou Niang, spillet en stærk sæson og sluttede på 5. pladsen, hvilket gjorde dem til klare favoritter i finalen. For PSG var kampen en chance for at redde sæsonen og vinde uvurderlige hånerettigheder; for Marseille var det en mulighed for at krone en god sæson med et trofæ på bekostning af deres mest forhadte modstander.
Selve kampen udviklede sig stik imod forventningerne. PSG, som var undertippede, fik en drømmestart, da den ivorianske angriber Bonaventure Kalou bragte pariserne foran allerede efter 6 minutter. Chokstarten rystede Marseille, og PSG formåede at holde føringen til pausen. Kort efter pausen, i det 49. minut, blev føringen udbygget på spektakulær vis, da midtbanespilleren Vikash Dhorasoo med et uforglemmeligt langskudsmål fra omkring 25 meter sendte bolden i nettet til 2-0. Marseille pressede herefter massivt på for at komme tilbage i kampen, og det lykkedes for Toifilou Maoulida at reducere til 2-1 i det 67. minut. Dette skabte en nervepirrende afslutning, men PSG’s forsvar holdt stand, og de kunne løfte pokalen efter en dramatisk 2-1 sejr.
Sejren var en enorm triumf for PSG og et plaster på såret for en ellers miserabel sæson. At vinde klubbens syvende Coupe de France-titel mod netop Marseille gav sejren en helt særlig betydning for klubbens fans. For Marseille var nederlaget en bitter pille at sluge, da de som favoritter tabte en gylden mulighed for et trofæ til deres ærkerivaler. Kampen cementerede Le Classiques status som Frankrigs mest intense og prestigefyldte opgør, og den viste, at form og forventninger ofte bliver gjort til skamme, når de to giganter tørner sammen i en kamp, hvor alt er på spil. Finalen i 2006 står stadig som et af de mest mindeværdige kapitler i rivaliseringens historie.
26. oktober 2008: Olympique Marseille – PSG 2-4
Kampen på Stade Vélodrome i efteråret 2008 fandt sted i en periode, hvor magtbalancen tydeligt tippede i Marseilles favør. Under den belgiske træner Eric Gerets var Olympique Marseille et tophold i Ligue 1 og en seriøs mesterskabskandidat, båret frem af profiler som Mamadou Niang og Hatem Ben Arfa. Hjemmebanen var et fort, og forventningen var en sikker sejr. I modsætning hertil kæmpede PSG under Paul Le Guen stadig med at finde fodfæste efter en katastrofal 2007/08-sæson, hvor de med nød og næppe undgik nedrykning. Pariserne ankom til Marseille som klare underdogs, og få havde forudset det drama, der skulle udspille sig.
Selve kampen blev en hæsblæsende og målrig affære, der bølgede frem og tilbage. Angriberen Guillaume Hoarau, der var kommet til PSG samme sommer, chokerede hjemmepublikummet ved at bringe gæsterne foran. Marseille svarede dog igen, først ved Bakari Koné og senere ved stjerneangriberen Mamadou Niang, som udlignede til 2-2 efter Péguy Luyindula kortvarigt havde bragt PSG foran igen. Ved stillingen 2-2 lignede det, at Marseille ville trykke på for sejren, men i stedet slog PSG kontra. Et straffespark, sikkert eksekveret af Jérôme Rothen, og endnu en scoring af Hoarau cementerede en sensationel 4-2-sejr til gæsterne.
Resultatet var et chok, der rungede i hele Frankrig. For PSG var sejren mere end blot tre point; den var et symbolsk vendepunkt og en enorm moralsk triumf, der beviste, at holdet igen kunne bide skeer med de bedste. For Guillaume Hoarau var det hans definitive gennembrud. For Marseille var nederlaget en dyb ydmygelse – at tabe på hjemmebane til ærkerivalen med fire mål imod sig var et hårdt slag for både fans og titelambitioner. Kampen er siden gået over i historien som et af de mest mindeværdige opgør i Le Classiques historie, et perfekt eksempel på rivaliseringens uforudsigelighed og en kamp, der i mange år fungerede som et stolt referencepunkt for PSG-fans i en æra før de store qatarske investeringer.
24. februar 2013: PSG – Olympique Marseille 2-0
Kampen i februar 2013 var mere end blot et klassisk opgør; det var en kulmination på den nye virkelighed i fransk fodbold. PSG, under det ambitiøse QSI-ejerskab, var i fuld gang med at opbygge et stjernebesat hold for at dominere både nationalt og internationalt. I 2012/13-sæsonen lå de i spidsen for Ligue 1, men Olympique Marseille, anført af spillere som André-Pierre Gignac og Mathieu Valbuena, var deres nærmeste forfølger. Opgøret på Parc des Princes var derfor en direkte duel om mesterskabet. Den globale mediebevågenhed var desuden enorm, da den nyligt ankomne superstjerne David Beckham sad på bænken, klar til sin debut. Hans tilstedeværelse tilføjede en ekstra dimension af stjernestøv og prestige til en i forvejen intens rivalisering.
Selve opgøret på Parc des Princes var en tæt og nervøs affære, præget af den store betydning. PSG kom foran allerede efter 11 minutter, da et indlæg fra Lucas Moura blev rettet i eget net af Marseilles forsvarsspiller Nicolas N’Koulou. Dette gav PSG en tidlig føring, men kampen forblev spændende og åben. Det afgørende øjeblik for den globale fortælling indtraf i det 76. minut, da David Beckham blev skiftet ind til sin debut foran et ekstatisk hjemmepublikum. I overtiden var Beckham direkte involveret i den afgørende 2-0-scoring. Englænderen startede angrebet, som via Jérémy Ménez endte hos Zlatan Ibrahimović, der koldt lukkede kampen og sikrede de tre point.
Sejren var et afgørende slag i titelkampen. Med resultatet udbyggede PSG sit forspring til netop Marseille til otte point, hvilket i praksis punkterede spændingen i toppen af rækken. Det var et vitalt skridt på vejen mod klubbens første franske mesterskab i 19 år og det første under det nye qatarske ejerskab. For Le Classiques historie markerede kampen et symbolsk magtskifte. Det ‘nye’ PSG, anført af stjerner som Ibrahimović og nu med den globale superstjerne Beckham på holdkortet, cementerede sin dominans over ærkerivalen på vej mod titlen. Opgøret blev ikke blot en sportslig triumf, men også en manifestation af PSG’s nye status som en global magtfaktor i fodboldverdenen.
Historien om Le Classique
Selvom Le Classique i dag er Frankrigs mest intense og hadske fodboldopgør, startede det hele ganske fredeligt. Den allerførste kamp mellem Paris Saint-Germain og Olympique de Marseille fandt sted den 12. december 1971 på Stade Vélodrome. På det tidspunkt var magtforholdet helt anderledes. Marseille var en etableret magtfaktor i fransk fodbold, mens PSG var en nystiftet klub, kun et år gammel. Marseille vandt kampen 4-2, og for dem var det blot endnu en ligakamp. Der var ingen snak om rivalisering; det var en kamp mellem en gigant og en nybegynder. I de efterfølgende år forblev forholdet neutralt, og kampene mellem de to klubber tiltrak sig ikke synderlig opmærksomhed.
Rivaliseringen, som du kender den i dag, er i høj grad et produkt af slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Den blev bevidst antændt af to magtfulde aktører: Marseilles karismatiske og kontroversielle præsident, Bernard Tapie, og tv-stationen Canal+, som havde købt PSG. Tapies Marseille-hold dominerede fransk fodbold, og han mente, at holdet manglede en stærk national rival for at holde sig skarpe til de europæiske kampe. Samtidig havde Canal+ brug for en medrivende historie for at sælge tv-abonnementer og gøre den franske liga mere attraktiv. Løsningen var at puste til ilden og skabe en fortælling om Nord mod Syd, hovedstaden mod provinsen.
Denne fortælling ramte en nerve i den franske selvforståelse. Det blev en kamp mellem Paris, symbolet på centralmagten, eliten og den polerede kultur, og Marseille, den stolte, multikulturelle havneby, der repræsenterede arbejderklassen og en oprørsk ånd. Medierne og klubpræsidenterne kastede benzin på bålet med provokerende udtalelser, og den kunstigt skabte rivalisering tog hurtigt en voldsom og meget virkelig drejning. Spillerne begyndte at hade hinanden, og kampene på banen blev ekstremt aggressive og fysiske. En berygtet kamp i 1992, der endte 1-0 til Marseille, blev efterfølgende døbt “Boucherie de 92” (Slagteriet i 92) på grund af de mange brutale tacklinger og skader.
I løbet af 1990’erne eskalerede hadet også uden for banen. De to klubbers fanfraktioner, især Boulogne Boys fra PSG og Commando Ultra ’84 fra Marseille, udviklede et indædt had til hinanden, hvilket førte til voldelige sammenstød før, under og efter kampene. Rivaliseringen var ikke længere kun et medieskabt fænomen; den var blevet en dybt forankret del af begge klubbers identitet og fankultur. Selv efter Marseilles tvangsnedrykning i 1994 på grund af en bestikkelsesskandale, fortsatte hadet med uformindsket styrke, da de vendte tilbage til den bedste række.
Magtbalancen i Le Classique ændrede sig dramatisk i 2011, da Qatar Sports Investments (QSI) overtog ejerskabet af PSG. Med enorme økonomiske ressourcer blev PSG transformeret til en global superklub, der kunne tiltrække verdensstjerner som Zlatan Ibrahimović, Neymar og Kylian Mbappé. Marseille kunne ikke længere konkurrere økonomisk, og det sportslige gab mellem de to klubber voksede markant. Rivaliseringen ændrede karakter. For PSG blev det en kamp, der skulle vindes for at cementere deres nationale dominans, mens det for Marseille blev en kamp for ære og stolthed – en David mod Goliat-fortælling, hvor en sejr over de rige parisere smager sødere end nogensinde før. Trods den sportslige ubalance er den kulturelle og historiske spænding stadig intakt, hvilket sikrer, at Le Classique forbliver Frankrigs vigtigste og mest følelsesladede fodboldkamp.
Læs mere om Le Classique: wikipedia.org/Le_Classique
Jeg hedder Claus Bermann og jeg har siden 1998, hvor jeg så min første kamp i udlandet (Bayern München - Brøndby IF i Champions League), rejst Europa tyndt for at opleve den lokale fankultur og alverdens fodboldstations.